Yndlingsbøger

 

Engle og Dæmoner af Dan Brown

Engle og Dæmoner er min ultimative yndlingsbog, og det har det været lige siden, jeg læste den første gang. Den bog er genial, og hvis man ikke har læst den, så kan man godt komme i gang! Den emmer af spænding, gys og action, og så er selve historien bare genial! På samme tid får man en masse rigtige oplysninger, om steder der faktisk findes, og det synes jeg er ret fedt. Handlingen i Engle og Dæmoner udspænder sig over én dag, hvilket bare gør den så fed og actionspækket, fordi der bare er så meget der skal nås.

Det er bare en helt fantastisk bog, med fede karakterer, fed handling og så er den virkelig godt skrevet. Faktisk er Dan Brown en af mine yndlings forfattere, jeg synes han er helt genial (Sjovt nok har jeg aldrig fået læst Da Vinci Mysterium *gisp*)

Harry Potter serien af J. K Rowling

De skal jo på listen over yndlingsbøger, ikke? Man kan vidst roligt sige, at der er nogle af de bedste bøger nogensinde skrevet! Det er ingen hemmelighed, at fantasy er min yndlings genre, og jeg har altid haft et ømt punkt for hekse og magi, og derfor er HP serien lige noget for mig. Jeg synes virkelig, at det er den mest magiske fortælling, og det mest magiske univers jeg nogensinde har læst om. Jeg er vild med det hele! Karaktererne, historien, miljøet, ALT!

Jeg synes simpelthen, at J. K Rowling har skabt det mest fantastiske univers, og for at sige det rent ud, ville jeg virkelig, VIRKELIG, ønske at jeg levede i den verden. Det tiltaler mig bare vildt meget!

Mine yndlings i serien er Føniksordenen, Halvblodsprinsen og så alle de andre på samme plads. Men dem nævnt først er klart mine yndlings!

Pans hemmelighed af Michael Katz Krefeld

Pans hemmelighed har jeg bedømt her på bloggen. De et en af de første krimier jeg har læst, og jeg synes den er så god. Der er virkelig tænkt over tingene, og hele idéen med Peter Pan er bare genial. Det er en virkelig fed bog, og jeg fløj igennem dem. Den er helt klart værd at læse, enough said!

Kabalemysteriet af Jostein Gaarder

 Jeg har egentlig aldrig tænkt så meget over det, men Kabalemysteriet er klart en af mine yndlings bøger. Jeg har læst den to gange. Første gang jeg læste den, fattede jeg nada af den, men jeg synes stadig, at den var ret spændende, og jeg ville rigtig gerne forstå den. Senere læste jeg den så igen, og fattede den faktisk! Og det er bare en vildt fed bog!

Det er fedt, for der er en bog ”inden” i bogen, det var blandt andet noget af det, som jeg havde lidt svært ved først, men når man så endelig fatter det, så er det bare en super fed idé. Desuden er der noget med personerne, som også er lidt forvirrende, men det skal man nok fange, især hvis man læser den to gange.

Kabalemysteriet har det fedeste univers, og den er bare vildt hyggelig og spændende, og svær at lægge fra sig.

Noget af det fedeste er, at hvert kapitel er spillekort, så der er hjertere, klør, spar, ruder og alle tallene. Vildt fedt tænkt! Der er også karakterer i bogen som er spillekort.

Det lyder forvirrende, men den skal læses! Virkelig, den skal læses!

Skriv en kommentar