Læst i: Marts 2013

PandemoniumDen første bog jeg har læst i marts måned er Pandemonium, bog nummer to i Delirium serien. Jeg elskede jo Delirium utrolig meget, så det er klart at jeg havde store forventninger til Pandemonium. Jeg synes sjældent at to’ere lever op til et’eren, men jeg er glad for at kunne skrive, at jeg synes Pandemonium var rigtig rigtig god.
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er vild med hvordan kapitlerne er delt op i denne bogserie. I Delirium startede hvert kapitel med uddrag fra The Book of Shh eller børnelege. I Pandemonium er kapitlerne delt op i Then og Now. Det giver et godt indblik i forskellige dele af historien.
Jeg synes ikke Pandemonium var lige så god som Delirium, men jeg synes den var rigtig god.  Jeg var vild med at se Lena tilbage I Zombieland, hvor hun lod som om hun var en helt almindelig kureret person. Hun klarede det ret godt vil jeg sige.
Jeg har egentlig ikke så meget at sige til denne bog. Jeg er vild med det forhold Lena fik til Julian. Først var jeg ikke sikker på, at jeg ville bryde mig om ham, fordi han for det første var en del af DFA (Deliria Free America, som vi ikke bryder os om, nej!) og egentlig synes jeg at han var lidt af en tøs. Men som bogen skred frem, jo mere kunne jeg lide ham. Han og Lenas forhold der stille og roligt blev opbygget. Jeg kunne godt lide hvordan Lena tænkte på Alex, men at hun alligevel godt kunne se, at hun fik flere og flere følelser for Julian, og hun kunne godt lide at være tæt på ham.

Jeg var ikke vild med slutningen, hvor vi fik at vide at Lena og Julians kidnapning af The Scavengers var planlagt. Det hele var noget Raven og Tack havde planlagt med jeg ved ikke hvor mange mennesker. For mig gav det sku ikke rigtig mening, og jeg kan ikke rigtig se, hvad de fik ud af det. Jeg er måske bare lidt fatsvag, men jeg forstod det sku ikke. Jeg må indrømme, at det ødelagde lidt for mig.

 

requiemDen anden bog jeg har læst er selvfølgelig Requiem, den tredje og sidste bog i Delirium serien. Bogen udkom den 5. marts, og jeg forudbestilte den så jeg havde den klar når jeg var færdig med Pandemonium.
Igen vil jeg sige at jeg er vild med opdelingen af kapitlerne. I denne bog er det delt op i Hana og Lena, så hvert kapitel er set ud fra hver deres synspunkt. Det synes jeg var super fedt, for jeg kunne rigtig godt lide Hana i Delirium, og det var lidt trist at hun ikke var med i Pandemonium.
Men i Requiem følger vi hende og hendes nye liv efter hun er blevet kureret. Selvom kuren ikke virkede helt rigtigt på hende, hvilket kun er godt, for os læsere, for det er skønt at se at Hana er sig selv. Hun bekymrer sig stadig om Lena og hendes familie, og er ikke helt vild over at skulle giftes med byens nye borgmester… som lad os bare sige det, er en douchebag! Jeg elskede scenerne med Hana og Fred.
Overraskende nok kunne jeg bedre lide at læse Hana-delen. Jeg synes det var spændende at se hvad der skete i hendes liv efter Lena var væk, efter kuren, efter at blevet parret med Fred.
Jeg var ikke voldsomt vild med Lena-delen ude i The Wilds. Jeg synes det gik lidt i tomgang, og det var sku lidt kedeligt. Der var meget frem og tilbage, meget flytten rundt, og mange navne at holde styr på! Det var sjovt at se Alex vende tilbage, selvom han, synes jeg, var ulidelig. Og så kan det godt være at han stadig elskede Lena selvom han sagde at han ikke gjorde, og at han forlod gruppen for hendes bedste.. men jeg synes han var forfærdelig.
Jeg elskede Lena og Julian. Selvom Julian var lidt af en tøs i Pandemonium, så synes jeg han mandede sig lidt op i Requiem, selvom han måske ikke var helt vild med at være i The Wilds.
Og at Lena så ender op sammen med Alex. Ja undskyld mig, men det er bare bull-shit! Ja bare efterlad søde søde Julian, Lena.  Klamt gjort. I know, Lena elsker Alex og han elsker hende. Men.. nej.

Jeg er rigtig rigtig skuffet over slutningen. Jeg synes den var alt for åben. Vi fik ikke nogen slutning, ingen svar på hvad der så skete når muren var blevet brudt ned. Det var som om, at bare fordi muren blev brudt ned, så havde The Resistence vundet. Men det kan jo ikke passe. Jeg synes i hvert fald at det var lige lovlig let sluppet.

Alt i alt synes jeg der er en god serie! At slutningen og bog tre så ikke lige er det mest fantastiske, det vil jeg vælge at overse. Jeg kan godt lide universet og karaktererne!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s