Læst: The Lost Symbol af Dan Brown

Så fik jeg endelig læst The Lost symbol færdig. Der er gået godt en måned siden jeg startede, men jeg kunne sagtens have læst den hurtigere. Egentlig er jeg glad for at jeg to mig tid til at læse den, for jeg tror, at det har fået mig til at forstå den bedre.

Siden det er første gang at jeg laver dette, synes jeg lige jeg vil forklare hvad jeg gør. Jeg har tænkt mig at skrive hvad jeg synes om bogen, hvad der er dårligt, hvad der er godt, og også give stjerner fra 1-5.

Hvad synes jeg om bogen?: Mit aller første indtryk af bogen var ligesom med Dan Browns andre bøger. Man bliver hurtigt fanget af starten, og det giver én lyst til at læse videre, hvilket jo er rigtig rart. Noget andet der er dejligt er, at Dan Brown skriver meget korte kapitler, så man ikke skal kæmpe sig igennem et kapitel på 30 sider. Det er jeg helt vild med.
Historien er rigtig god og virkelig spændende, og det er skønt at man endnu engang får lov at følge Langdon i hans eventyr.

Hvad er godt?: Der er meget der er godt i The Lost Symbol. Historien er som sagt spændende, karakterene er gode, og Dan Browns skrivestil er og bliver super god. En anden ting der er god er slutningen, og når jeg siger slutningen mener jeg ikke de sidste par sider, som jeg virkelig ikke brød min om, men den meget spændende drejning historien tog i mod slutningen. Her fik jeg virkelig helt Mænd der hader Kvinder stemning. Det var genialt.

Hvad er dårligt?: Historien handler endnu en gang om Langdon der på mystisk vis pludselig havner med en mission, med mærkelige gåder osv. ligesom i Engle og Dæmoner. Den bliver i det hele taget for meget lige som Engle og Dæmoner efter min mening. Handlingen foregår også på en dag, der er de onde, de gode, og det er kun Langdon der kan redde dagen. Det kunne være gjort bedre.
De sidste sider bliver meget tunge og langtrukne, og man vil bare have det overstået. Den store afslutning bliver lidt for plat.

Bedømmelse af bogen:
* * * * *

Jeg vil give The Lost Symbol 4 ud af 5 stjerner fordi jeg synes den minder for meget om Engle og Dæmoner, men den er stadig sig selv og den er virkelig spændende. Det er en typisk Dan Brown bog, og jeg kan ikke lade være med at blive forbløffet over den mand.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s